Køb af kunst til din virksomhed.

Virksomheder kan afskrive kunst.

Ny lovgivning giver nu virksomheder mulighed for at straks-afskrive kunstkøb op til 30.700 kr. Beløbet er ca. dobbelt så stort som tidligere, og dermed er det nu blevet endnu mere attraktivt for erhvervslivet at købe kunst – til gavn og glæde for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Kunst er med til at skabe et godt og inspirerende arbejdsmiljø.

Afskrivningsordningen for virksomheders køb af kunst blev indført i 2004, og skelner mellem kunstværker, der hænges eller stilles op, og kunstværker, som er en del af en bygning.

Det vil sige, at virksomheder kan afskrive:

  • udgifter til køb af originale billedkunstneriske værker
  • udgifter til kunstnerisk udsmykning, som er en del af bygningen.

Originale værker, der kan afskrives.
Her menes malerier, skulpturer, grafik, fotografisk kunst, installationskunst og lignende.

Når det gælder grafiske og fotografiske værker, er det et særskilt krav, at de er nummererede og signeret af kunstneren og kun fremstillet i et begrænset oplag. Reproduktioner er ikke omfattet af reglerne.

Kunstværket skal være et førstegangskøb og skal købes direkte af kunstneren eller af et galleri, der har kunstværket i kommission.

Reglerne kan ikke anvendes, hvis virksomheden køber kunstværket af en kunstner, som er i familie eller på anden måde nærtstående til virksomhedens ejer.

Udgifter til køb af kunstværker, der hænges op eller stilles op i virksomhedens lokaler,  kan afskrives efter den såkaldte saldometode med op til 25 % om året. Altså efter samme regler som inventar.

Hidtil har virksomheder kunne afskrive køb af originale, billedkunstneriske værker, hvis købesummen var på 14.400 kr. eller mindre pr. værk. Med de nye regler (se taksterne hos Skatteministeriet, her) er beløbet hævet til 30.700 kr. for køb foretaget den 23. november 2020 eller senere.

Du kan læse mere om de nye regler på BKF’s hjemmeside

Kunstforeninger og kunstklubber:

Jeg udstiller gerne i Jeres kunstforening.

Jeg har efterhånden udstillet i en del forskellige kunstforeninger. Det er mig altid en glæde at komme ud på forskellige arbejdspladser og være med til, for en periode, at sætte mit præg på arbejdsmiljøet. 

Jeres kunstforening er altid velkommen til at kontakte mig, hvis I er interesserede i at udstille min kunst. Hvis det ønskes kan jeg både tage malerier på lærred, papirværker i ramme og keramik med. 

Priseksempler på en kunstforenings-udstilling på Sjælland med min kunst kan være:

  • 10-15 værker i en måned: Køb for minimum 4.500,- kr (Her vil det primært være små værker og papirværker i ramme)
  • 15-20 værker i en måned: Køb for minimum 6.000,- kr
  • 20-30 værker i en måned: Køb for minimum 8.000,- kr
  • 30+ værker i en måned: Køb for minimum 10.000,- kr

Jeg er selvfølgelig åben for en dialog med Jer, også hvis Jeres virksomhed ikke er på Sjælland. Jeg hører med glæde fra Jer! 

Her kan I finde min kontaktinformation 

Kunstklubber:

Ynder I at tage på besøg på gallerier og i kunstner-atelierer?

Så er I også meget velkomne i mit atelier. Der er plads til en gruppe på i hvert fald 10 personer.

Jeg byder gerne på lidt vin eller sodavand, mens I ser Jer omkring og jeg fortæller gerne om min kunstneriske praksis, om mine værker og hvad det er jeg brænder for. 

Priseksempel for 1-2 timer med fortælling og lidt til ganen: 1.500,- kr. (Eller et køb af kunst for minimum 2.500,- kr.)

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte på siden, accepterer du også brugen af cookies. English: This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere