Tom Jørgensen (Redaktør på Kunstavisen og kunstanmelder på Jyllandsposten) skriver:

"Lisbeth Thygesen, drømme og fabler. Det er de to nøgleord, når man skal beskrive Lisbeth Thygesens billedverden. Drømmene er hendes egne. Det, vi ser på billederne og de fortællinger, vi kan udlede af dem, har rod i hendes drømme. Drømme, som først fremstår i deres helhed, når det enkelte billede er malet. Der er altså tale om en helt igennem ubevidst proces. Fabler er fortællinger med dyr i hovedrollerne. Dyr, som har menneskelige egenskaber og udtrykker menneskelige følelser, begreber og livsfilosofier. De to mest kendte fabelfortællere er Æsop og la Fontaine, men Lisbeth Thygesens fabler er dybt personlige og kommer direkte til hende gennem hendes drømme. Ser man på malerierne, opdager man to ting. For det første har mange af dyrene og væsenerne øjne placeret rundt omkring på kroppen. Her kommer man umiddelbart i tanke om Det Tredje Øje, som er erkendelsens øje i buddhistisk livsfilosofi, hvorfra man både kan se tilbage til fortiden og ind i fremtiden, men vigtigst af alt: gennemskue og erkende livet som lidelse. En nødvendighed for gennem meditation og praksis at få åbnet øjet op. Det Tredje Øje har altså med visdom og erkendelse at gøre. Den anden ting, vi umiddelbart lægger mærke til er Lisbeth Thygesens landskaber. Dette er den nordiske natur med dybe, mørke skove og med farver præget af at være underlagt årstidens gang. I dette landskab og dette sceneri ser vi bjørne, ræve, grævlinge og ravne, men også deciderede fantasidyr. Lisbeth Thygesen tager udgangspunkt i det enkelte dyrs karakteristika: den urstærke og ekstremt beskyttende bjørnemor, den smidige og adrætte ræv, den kloge ravn og den sky grævling levende under jorden om dagen og kun kommende frem om natten. Lisbeth Thygesen maler bjørnen som et symbol på styrke, mod og urokkelighed. Hun kan finde på at plante et spirende lille egetræ dér, hvor hjertet skulle være for at vise, at selv den mest ydmyge og oversete ting kan vokse sig stor, stærk og mægtig. Ikke det eneste eksempel på plante- og blomstersymbolik hos Lisbeth Thygesen. F.eks. kan hun placere nogle smukke lilla gederams i hånden på en grævlingeånd. Gederams, som i blomstersymbolik udtrykker mod, humanitet og beskyttelse svarende godt til grævlingens både bogstavelige og symbolske jordbundethed. I det hele taget kredser mange af Lisbeth Thygesens malerier om nødvendigheden i både at kunne hvile dybt i sig selv og turde tage springet fremad, opad og indad mod visdom. Om nødvendigheden i at nå frem til en selvindsigt, for først da kan man komme i harmoni med sine omgivelser, med naturen, verden og altet. Har Lisbeth Thygesens dygtigt udførte malerier rod i personlige erfaringer og personlige drømme, er deres budskab med andre ord universelt og eksistentielt." Tom Jørgensen