Healersten: Kraftdyret uglen

Healersten med uglens kraft

Flintesten-sten bemalet med akrylmaling og lakeret på den ene side. Derefter er uglens ånd kaldt ind i stenen og den er healet.

Mål: ca. 8 x 5 x 3,5 cm

 

Denne healersten er med uglens kraft.

 

Uglen:

Uglen står for dyb forbindelse til visdom og intuitiv viden. Den har et stærkt syn og kan se det, der er skjult for de fleste andre. Måske er det tid til at kigge ind i dine skyggesider, uglen vil hjælpe dig med at se det, der skal frem i lyset og med at finde modet til at se dét i øjnene, som du har lukket væk. Samtidig vil den med sin store visdom hjælpe dig til at finde nye veje, løsninger eller handlemåder, som vil gavne dig bedre.

Den hjælper dig til at finde dig selv, lige det unikke menneske som du er og hjælper dig med at finde din vej til at udtrykke dig og gå din egen vej. Er du healer hjælper den dig i dine healinger af andre med denne visdom. 

Uglen er en eminent flyver, der kan flyve lydløst gennem luften, som var den ét med den. Uglen er forbundet til luften og de højere planer/himmelen/oververdenen. Den vil hjælpe dig med at hente visdom ned herfra, hvis du for eksempel arbejder med akasha-arkivet eller oververdenen. 

Forbind dig med uglen, når du ønsker adgang til skjulte verdener eller har brug for at finde ro i kaos.

Uglen hjælper dig med at fokusere på dine mål og når du først har et mål for øje, hjælper den med at gå efter det uden at nogen eller noget kan standse dig, som uglen der har fået øje på en mus og med lynets hast og mussestille suser gennem luften efter dens bytte. Med fokus, stilhed og tålmodighed får den det, den vil have.

Som jæger tager den de syge og svage dyr og er derfor også en formidabel hjælper til dig der healer, den udser med sit laserblik, hvor den skal slå til, tager fat i sygdom og svagheder med dens kraftfulde klør og fortærer det simpelthen.

Stikord til uglen: Forbindelse til visdom og intuitiv viden, se det skjulte og se det i øjnene, som har brug for at blive set, adgang til oververdenen, finde egen vej og identitet, formidabel og effektiv healer.

 

(Læs mere om mine healersten, og processen med at lave dem, længere nede på siden.)

kr. 575,00

På lager: På lager

Healersten med kraftdyret uglen

Flintesten-sten bemalet med akrylmaling og lakeret på den ene side. Derefter er uglens ånd kaldt ind i stenen og den er healet.

Mål: ca. 8 x 5 x 3,5 cm

 

Historien bag mine healersten:

Jeg begyndte at lave stenene, efter at jeg selv mødte mit første kraftdyr. Jeg blev ledt ud i skoven og mit kraftdyr bad mig sætte mig ned foran en tue af grannåle. Jeg satte mig og spurgte, hvad jeg mon skulle der. Som svar så jeg pludselig, foran min venstre fod, en lille sort sten stikke op af jorden. Jeg tog fat i den, og “plop!” op af jorden hev jeg en flintesten på størrelse med min hånd. Den var slet ikke lille alligevel. Nu så jeg pludselig, at der var en lille sten foran min højre fod, og før jeg tænkte over, hvad jeg gjorde, hev jeg også den op ad jorden. “Plop!” Den var ligeså stor. “Hvad skal jeg med dem?”, spurgte jeg mit kraftdyr, men pludselig gik det op for mig, at det ikke kun var to store sten, de var også to sten, der lignede bjørne, mit kraftdyr. Mit kraftdyr fortalte mig, at jeg skulle bruge dem til at heale med, og at jeg skulle male dem, som de bjørne jeg så i dem. 

Siden har jeg ikke kunne gå forbi store sten, uden at kigge efter, om der lå nogle sten og kaldte. 

Maleprocessen: 

Jeg forbinder mig med stenene. Spørger dem hvilket kraftdyr eller hvilken kraft, der er i dem. Nogle gange ved jeg det med det samme, andre gange skal der spørges mere ind. Når jeg ved det, ser jeg et billede for mig, som jeg så forsøger at male så godt jeg kan. Den måde jeg maler på, involverer ofte mange lag, det kan derfor godt tage et par dage at male hver sten og før jeg kan mærke, at nu er den, som den skal være. Derefter lakerer jeg den malede del af stenen, så den bliver bedst muligt bevaret, og til sidst kalder jeg kraftdyret ind i stenen og så healer jeg den, så den er helt ren.

Hvordan du bruger healerstenen:

Når du bruger den, så bed stenen og det kraftdyr, der er påmalet stenen om at hjælpe dig. Fortæl dem, hvad du ønsker hjælp til så tydeligt som muligt. Bed f.eks. stenen og kraftdyret, om at hjælpe dig med at optage den energi, der ikke tjener dig til dit bedste mere, eller om at hjælpe dig med at heale og få balance.

Tak dem for den hjælp, de vil give dig.

Healerstenen kan bruges til at ligge på dine chakraer, eller på steder på kroppen, der har brug for healing. Lig stenen med billedsiden opad, så stenens egen struktur vender ind mod kroppen. 

Når du føler, du er færdig, så lig stenen på dit alter, så den kan lade op igen. Hvis du ikke har et alter så lig den i et vindue, hvor den kan ligge i sol- og månelys. Tak stenen og kraftdyret igen for at hjælpe dig. 

Du kan også bruge stenen, hvis du selv er healer og healer andre, og har brug for en ekstra hjælpende hånd.

Healerstenene er beregnede til dig, som bruger, eller er interesseret i at bruge, shamanistiske værktøjer til f.eks. healing, cirkler, ceremonier etc. 

Når du modtager din healersten har jeg vedlagt lidt stikord, som jeg har fået ind, mens jeg har arbejdet med stenen, men der kan dukke flere ting op i sammenhængen med lige netop dig. Så når du modtager din sten, så lær den at kende, prøv at forbinde dig med den, bed den fortælle dig, hvad den har af gaver til dig, hvad den er er god til, hvordan du kan takke den etc. Har du svært ved det, så prøv at ligge den under puden og bed din sten fortælle dig om den i dine drømme. 

Ikke til pynt:

Det er mit ønske, at de ikke skal bruges som kunstværker og blot stå på en hylde et sted. De er lavede i samarbejde med mine åndelige hjælpere og er besjælede væsner, der skal respekteres. De er til praktisk brug ikke legetøj eller pynt. Tak fordi at du respekterer det. <3

Se alle de shamanistiske redskaber jeg har lavet her: Shamanistiske redskaber portfolio

International buyers can buy my art and shamanistic tools at Etsy here: Etsy

Vægt 0,1 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Healersten: Kraftdyret uglen”
Indkøbskurv

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte på siden, accepterer du også brugen af cookies. English: This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere

Scroll to Top