🍄 De magiske svampe ✨
Når jeg taler om magiske svampe her, taler jeg ikke om svampe, der indeholder psilocybin og brugen af det. Dem aner jeg faktisk intet om, og jeg er ret overbevist om, at det, for særdeles sensitive personer som mig, er en rigtig dårlig idé, at eksperimentere med disse svampe. Mine kanaler er rigeligt åbne i forvejen. Nej, svampe har masser af andre magiske evner, som jeg personligt, synes er meget mere interessante.
Svampe som åndefæller har meget at lære os.
Svampenes myceleum:
Mycelium (af græsk mykes = svamp) er den underjordiske del af en svamp el. svampelegeme.
Mycelium består af et sammenhængende trådformet netværk af cellestrukturer, der betegnes hyfer. Dette trådformede hyfesystem udvikler sig som et underjordisk netværk, der kan opnå et ganske omfattende omfang.
Strukturen udvikler ofte ringformede strukturer, der betegnes som hekseringe. De kaldes nok både hekseringe, fordi man førhen har fundet mystisk at disse ringe blev formet, men helt sikkert også fordi, at der er en særlig energi inden for disse ringe og i det hele taget omkring svampe, som sensitive mennesker fornemmer helt klart.
Mycelium forbinder som et netværk hele livet i skoven, i naturen. Det er som et internet netværk, der gør det muligt for træerne at kommunikere med hinanden, så de kan fodre, levere vand og beskytte hinanden.
Det svampenes mycelie lærer os er, at vi mennesker også er forbundet med hinanden, og med dyrene og planterne/træerne. “Myceliet”, der forbinder os, er usynligt for de fleste mennesker, men nogle kan se det. Jeg har set det i glimt, og kan se det med mit indre syn. Vi er alle forbundet, og når du ved dette, vil du virkelig forstå, at det, du gør mod andre, gør du mod dig selv.
Det gælder både når du gør andre væsener godt, og når du gør andre væsener ondt. Derfor er det vigtigt altid at behandle andre med venlighed og respekt. (Selvom det altid er ok at sætte grænser for mennesker og væsener, der ikke gør dette mod dig)
Svampene byder os at hjælpe hinanden med at sætte masser af kærlighed og lys ind i nettet, der forbinder os, og drømme en bedre, venligere verden frem, hvor vi støtter og hjælper hinanden.
Frugterne:
Myceliet er det, der er skjult, under overfladen. Svampene på overfladen, som er “frugterne” af hele svampen, lærer os også noget. Nogle lærer dig om camouflage, nogle fortæller om at stå frem og være synlig andre noget helt tredje. Sæt dig ned ved svampene, når du f.eks. er i skoven. Lyt til deres hvisken, mærk deres energi, spørg dem “Har du en visdom du vil dele med mig?” og giv dig tid til at lytte. Duft til dem, sans dem. De besidder ældgammel visdom.
De har en uvurderlig rolle i naturen, som nedbrydere af dødt materiale, og kan derfor fra et shamanistisk synspunkt, støtte dig i at nedbryde og give slip på det, der ikke længere tjener dig. Tak svampen for at vise dig dens fortryllende rige, dens skønhed og at den deler sin visdom med dig.
Healende svampe:
Mange svampe, muligvis dem alle, har fysisk healende elementer, nogle er dog dødbringende, som du sikkert ved, så det er ikke noget man selv skal kaste sig ud i at eksperimentere med. Mange svampe danner basis for medicin, heriblandt er penicillin nok mest kendt.
Nogle af de healende svampe, som man kan spise er:
Lions Mane (Pindsvinepigsvamp):
- Forebygger muligvis demens.
- Virker beroligende og modvirker muligvis milde symptomer på stress og depression.
- Kan muligvis støtte op om hurtigere healing af skader på nervesystemet.
- Forebygger inflammation i mave-tarm systemet.
- Er god for folk med diabetes og folk med hjerteproblemer.
- Kan muligvis bekæmpe visse kræftformer.
- Booster immunforsvaret.
Shiitake:
- Kan muligvis hjælpe med at bekæmpe kræft.
- Styrker immunforsvaret.
- Støtter hjertesundhed. Skulle efter sigende reducere blodtrykket.
- Kolesterol nedsættende.
Reishi:
- Booster immunforsvaret.
- Lovende forsøg viser at den muligvis kan bekæmpe kræft.
- Bekæmper muligvis fatigue (Kronisk udmattethed), angst og depression.
- Tegn på at den er god for hjertet og at den hjælper med at nedsætte for højt blodsukker.
Chaga:
- Booster immunforsvar.
- Reducerer inflammation i tarmsystemet og bekæmper muligvis skadelige bakterier.
- Muligvis kolesterol nedsættende.
- Forebygger muligvis kræft.
- Får du blodfortyndende medicin, skal du tale med lægen før brug af chaga. Da den har anti koagulerende effekt. (Tror jeg det hedder.)
- Har du diabetes skal du også tale med lægen for brug, da den kan nedsætte blodsukkeret.
Turkeytail (Broget læderporesvamp):
- Booster immunforsvar.
- Virker til at støtte op om en sund tarmflora.
- Har komponenter der ser ud til at forhindre visse kræftceller i at vokse. (Man har bl.a. lavet forsøg ved tarmkræft og brystkræft, sammen med kemoterapi.
Der er stadig meget, vi ikke ved om svampe, men jeg synes virkelig, de er fascinerende.
Kærlighed ❤️ til jer alle! I er smukke væsener, og jeg sætter så stor pris på jer alle sammen!
(DISCLAIMER: Ovenstående er udtryk for mine egne holdninger og meninger. De kan ikke erstatte din læges viden om, hvad er godt for dig, og skal ses som et supplement til din læges anbefalinger. Jeg opfordrer på ingen måde til at blindt følge mine meninger. Ovenstående er blot til inspiration, fra en shamanistisk synsvinkel. Ej heller er jeg på nogen måde ekspert, ovenstående er en blandning af, hvad jeg har læst mig frem til, og hvad jeg som healer og shamanistisk udøver fornemmer omkring svampenes verden. Hvad du vælger at gøre eller ikke gøre med svampe er ikke mit ansvar, kun dit eget. Pas godt på dig selv. Jeg opfordrer dig til selv at læse mere. Der er masser af bøger om emnet og masser af artikler på nettet.)