Shamantromme
Mål: ca. 53 x 43 x 8,5 cm
Materialer:
Rensdyrskind. Rammen er af ask og naglerne er eg. Bemalet med akryl og selve bemalingen har fået et lag akryl-lak også, for bedre holdbarhed. Der medfølger i øvrigt en trommestik i æbletræ og uld.
Om trommens kraft:
Kondor og solen.
Kondorens kraft er i trommen. Den vil hjælpe dig med:
- Adgang til ældgammel visdom
- At støtte i rejser til oververdenen.
- At hjælpe med at se ting i et højere perspektiv, at se Verden og Jorden fra andre vinkler. At se alting meget skarpt, tydeligt og detaljeret.
- At være forbundet til solen og dens healende kraft.
- Adgang til nye idéer, kreativ kraft og problemløsning.
Beskrivelse af rejse til underverdenen for at få at vide hvilken kraft, der bor i trommen:
“Jeg kommer ud til en klippeafsats højt, højt oppe. Jeg ryger ud over den og begynder at flyve. Jeg kan mærke at jeg spreder vingerne og svæver højt oppe. Jeg tænker først, det må være en ørn, der vil vise sig for mig, men hører så ordet “KONDOR”.
Jeg svæver hen mod en anden klippeafsats. Her sidder der en kondor på sin rede med 2 æg i. Kondoren fortæller mig, at dens kraft er i trommen og viser mig i et billede, hvordan trommen skal se ud.
Den fortæller videre: “Jeg hjælper med adgang til ældgammel visdom. Jeg støtter rejser til oververdenen. Jeg vil hjælpe med at se ting i et højere perspektiv og se verden og Jorden fra andre vinkler.”
Kondoren tager mig med ud at flyve, og jeg ser hvor klart alting er. Jeg kan se hele Moder Jord under mig, og alle detaljer.
Kondoren siger: “Jeg er forbundet til solen og dens healende kraft.” Så viser den mig en guldtråd, som går fra solen og ned til den. Den viser mig også, der skal bindes en guldtråd bag på trommen.
Vi vender tilbage til reden og lander. Vi kigger ned i reden og de to æg klækker. Kondoren siger: “Nye idéer vil fødes.” Så den vil også hjælpe med løsninger, idéer, kreativitet og anden skaberkraft.
Derefter får jeg at vide at trommen hedder “Visdomsvinge” og jeg takker kondor og vender tilbage.”
Hvad er en shamantromme?:
En shamantromme bruges af mennesker, der praktiserer shamanisme (i mangel af bedre udtryk) til trommerejser, healing, lydhealing, ritualer, ceremonier mv. Trommen anses for at være et levende væsen, med sin egen individuelle kraft.
Ikke til pynt:
Dette er ikke et kunstværk til pynt, men en levende tromme, som skal respekteres og bruges i shamanistisk praksis. Den er skabt i respekt og samarbejde materialer og åndelige hjælpere. Jeg beder om, at dette bliver respekteret. Den er til praktisk og shamanistisk brug, ikke legetøj eller pynt. <3
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.