Mal dit eget maleri i en transformerende og healende proces:
Kom med på et selvudviklende forløb, der bl.a. munder ud i dit eget personligt skabte maleri i en healende proces.
Hvilken vision ønsker, at blive fortalt gennem dig?
Længes du efter kreativitet og skaberkraft?
Synes du det er svært, at komme i kontakt med din indre stemme?
Drømmer du om at male dit eget personlige maleri?
Har du lyst til at være i en healende skaber-proces?
Trænger du til at gøre noget godt for dig selv?
Så kom med på en transformerende rejse i vision, healing og kreativitet.
At skabe kunst er en transformerende og healende proces. Når du skaber, er du i en proces, der meget minder om meditation. En meditation hvor du tillader dig selv at være kanal for at kommunikere ud fra din sjæl. Jeg har mange års erfaring med at male i denne tilstand og vil guide dig til at finde din sjæls stemme og bruge den med intention til at skabe din egen healende kunst.
Alle niveauer indenfor at tegne og male er velkomne. Jeg støtter og guider dig hele vejen igennem.
Hvornår ligger forløbet?
Forløbet er fordelt på 5 dage af 3 timer hver. Hvilke datoer og tidspunkter planlægges i samarbejde med dig, så det passer ind i din hverdag. Dog kan det ikke være på tirsdage!
Hvor henne foregår det?
Healing Art Studio
Bentzonsvej 9 kld. Th.
2000 Frederiksberg
Transport:
Der er parkeringspladser på hele gaden.
Lokalerne ligger tæt på Aksel Møllers Have, Frederiksberg eller Fasanvej Metrostation.
Lokalerne ligger tæt på Bus 4A (Stoppestedet ved Nyelandsvej)
Hvad kommer du bl.a. til at arbejde med?
Tegne/maleteknisk:
- Tegning til skitser.
- Fra idé til lærred. Overførsel af din vision til lærredet.
- Lys/skygge.
- Farvelære.
- Balance i billedet.
- Farvelaseringer. (En maleteknik med tynde farvelag, der får farverne til at fremstå klare og vibrerende)
Intention/healing/skaberproces:
- Åbning af helligt rum, så de højeste og fineste energier er til stede.
- Grounding/energiøvelser.
- Intention.
- Trommerejse til underverdenen for at finde inspiration til motiver.
- Arbejde med symboler og forståelse af dem som redskab til intuitivt arbejde og selvudvikling.
Hvad kan I forvente af mig?
- Jeg har over 30 års erfaring med at male med akryl.
- Jeg har sammenlagt mindst 7 års erfaring med at undervise børn og voksne i at tegne og male. Både som grupper og individuelt.
- Jeg viser dig, hvordan du bruger den maleteknik, jeg bruger. En akryl-maleteknik hvor man bruger farvelaseringer.
- Jeg guider dig igennem at grounde dig, sætte intention og søge vision. Bl.a. igennem en guidet trommerejse og forskellige andre energiøvelser.
- Jeg giver dig redskaberne, så du kan manifestere dine visioner på lærredet.
- Jeg tager mig tid til at guide dig på individuelt plan i forhold til at tegne og male.
- Vi er alle forskellige, derfor vil jeg også bruge min intuition, til at mærke efter om der er mere, du har brug for, at jeg støtter op om i processen. Derfor vil den enes undervisning ikke altid være præcis det samme, som den næstes.
- Jeg sørger for, at du har malematerialer til rådighed, når du er hos mig. Dvs. pensler, maling og lærred.
- Jeg sørger for, at du har tegnematerialer til rådighed, når du er hos mig. Dvs. blyanter og tegneblokke.
- Der er kaffe/the/vand ad libitum i mit atelier (Healing Art Studio).
Hvad forventer jeg af dig?
- At du er minimum 18 år.
- At du er åben overfor, at følge mine anvisninger og guidance.
- At du laver evt. hjemmeopgaver, imellem at vi mødes.
- At du har en notesbog og skriveredskab med til at skrive noter.
- Medbring egen laptop eller iPad. til reference-billeder (Reference billeder = Billeder til at kigge efter, når du tegner/maler).
Din investering i alt dette er, inklusive materialer er kun:
Pris: 8700 kr.
Du kan betale beløbet over 4 gange fordelt på 4 måneder, hvis du betaler over Anyday. Det er gebyrfrit.
Tilmelding er bindende!
Bliver du forhindret i at komme, bedes du meddele mig det senest to dage før. Så rykker vi dagen til en anden dag, ellers er den tabt. Skulle jeg blive syg, eller må aflyse af anden kritisk grund, får du dagen erstattet med en anden dag.
Mit udgangspunkt:
Jeg er selv billedkunstner og har tegnet og malet i mange år. Jeg er selvlært eller såkaldt autodidakt kunstner.
Allerede da jeg var 4-5 år, vidste jeg, at jeg ville være god til at tegne og male, når jeg blev voksen. Jeg tegnede da også en hel del i skoletiden og begyndte at male malerier på lærred, da jeg var omkring 16. Da jeg blev jeg voksen, lod jeg overbevisningen om, at man da ikke kan leve af at lave kunst, tage over. Og stoppede i en periode næsten med at male og tegne.
Jeg læste kunsthistorie på Københavns Universitet, og så alle de store mestres værker og tænkte for mig selv, så god bliver jeg aldrig, så jeg kan ligeså godt stoppe med at male. Derefter blev det i mange år kun noget jeg tog op en gang imellem, som kreativ hygge. Det var ikke noget jeg delte med andre.
Da jeg blev 27 startede jeg på pædagoguddannelsen og havde billedkunst som valgfag. Jeg tænkte, jeg da i det mindste kunne bruge mine evner til at undervise børn i billedkunst, og dermed dele min glæde ved at tegne og male med dem.
Det gik fint i nogle år, men jeg følte altid, at jeg ikke rigtigt fulgte mit hjerte, og til sidst endte jeg med at blive alvorligt syg. Jeg vidste inderst inde, at grunden til min sygdom var, at jeg ikke havde turdet at følge min sjælskontrakt, at det var meningen, at jeg skulle skabe min kunst. Og jeg vidste at en dør blev lukket, for at tvinge mig til at åbne døren indtil at blive den kunstner, det var meningen, jeg skulle være. Det var en svær og hård tid, hvor jeg måtte ind og kigge på mange begrænsende overbevisninger, frygt, frustration og vrede i mit energisystem.
Da jeg begyndte at male igen, blev det begyndelsen på en transformation af min krop og mit energisystem. Det blev begyndelsen på en rejse, hvor jeg både er blevet mere dygtig til at male, har fundet min egen malestil og har lært at heale mig selv og andre. Det har været en måde for mig, at komme tilbage til livet og at komme i forbindelse med livets magi.
Jeg har opdaget, at vores sjæls kraft stille og roligt finder vej tilbage til os, gennem dialogen med intuitionens og underbevidsthedens billeder og symboler. Når vi arbejder kreativt, får vi mulighed for at bringe det frem, som ofte er skjult i vores underbevidsthed, og bringe bevidsthed til det – og derfor have kapaciteten til at transformere det. Der er healende kraft i det underbevidstes drømmeverden, når vi lader den blive udtrykt i maleprocessen. Det er en fantastisk vej til at give sjælen en stemme.
Med tiden har jeg også lært forskellige mindfulness og healingsteknikker, for ikke at tale om shamanistiske healingsteknikker og – praksisser, som har støttet op om min rejse tilbage til et bedre helbred, og ikke mindst underbygget fundamentet i den kunst, jeg skaber den dag i dag. Den viden jeg har her, bruger jeg i undervisningen, der hvor jeg kan mærke, at den giver mening.
Alt det jeg har lært, brænder jeg nu efter at dele med andre, der ønsker at komme i kontakt med deres skaberkraft, deres sjæls stemme og som længes efter ro, overskud og livets magi.
Hjertelig velkommen!
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.