Healersten: Ilder (og Panda)

DKK 950,00

Gratis forsendelse // Free shipping 

 

Healersten med ilder (og panda)

Flintesten med akrylmaling og lak på den ene side.

Mål: ca. 11 x 4,5 x 4,8 cm

 

Denne healersten er primært en ilder-healersten, men da jeg havde malet ilderen, opdagede jeg at der også var en panda i stenen, derfor er pandaens kraft også kaldet ind i denne sten.

Sjovt nok har begge dyr en mørk “maske” om deres øjne. Der er samlet set noget om denne sten og at se igennem mørke, får jeg besked på.

 

Ilder:

Ilderen som kraftdyr kan hjælpe dig til at mestre fleksibilitet uden at give afkald på dig selv og hjælper dig til at styrke din intuition i alle situationer, så du hurtigt kan træffe hurtige, positive valg, der passer til alles behov.

Stikord til ilderen: Fleksibilitet, hurtighed, intuition, indsigt, leg, motivation, positiv energi, afslapning, held, ressourcer.

 

Panda:

Pandaen hjælper dig til at se muligheder og med at se situationer fra flere sider samt skabe harmoni og ro.

Stikord til pandaen: Manifestation, held, skabelse af “helle-rum” til ro og fordybelse, renselse af rum og negative energier, kærlighed, næring og omsorg for dig selv, balance, støtte til meditation.

 

(Læs mere om mine healersten, og processen med at lave dem, længere nede på siden.)

Ikke på lager

Healersten med ilder (og panda)

Flintesten med akrylmaling og lak på den ene side.

Mål: ca. 11 x 4,5 x 4,8 cm

 

Historien bag mine healersten:

Jeg begyndte at lave stenene, efter at jeg selv mødte mit første kraftdyr. Jeg blev ledt ud i skoven og mit kraftdyr bad mig sætte mig ned foran en tue af grannåle. Jeg satte mig og spurgte, hvad jeg mon skulle der. Som svar så jeg pludselig, foran min venstre fod, en lille sort sten stikke op af jorden. Jeg tog fat i den, og “plop!” op af jorden hev jeg en flintesten på størrelse med min hånd. Den var slet ikke lille alligevel. Nu så jeg pludselig, at der var en lille sten foran min højre fod, og før jeg tænkte over, hvad jeg gjorde, hev jeg også den op ad jorden. “Plop!” Den var ligeså stor. “Hvad skal jeg med dem?”, spurgte jeg mit kraftdyr, men pludselig gik det op for mig, at det ikke kun var to store sten, de var også to sten, der lignede bjørne, mit kraftdyr. Mit kraftdyr fortalte mig, at jeg skulle bruge dem til at heale med, og at jeg skulle male dem, som de bjørne jeg så i dem. 

Siden har jeg ikke kunne gå forbi store sten, uden at kigge efter, om der lå nogle sten og kaldte. 

Maleprocessen: 

Jeg forbinder mig med stenene. Spørger dem hvilket kraftdyr eller hvilken kraft, der er i dem. Nogle gange ved jeg det med det samme, andre gange skal der spørges mere ind. Når jeg ved det, ser jeg et billede for mig, som jeg så forsøger at male så godt jeg kan. Den måde jeg maler på, involverer ofte mange lag, det kan derfor godt tage et par dage at male hver sten og før jeg kan mærke, at nu er den, som den skal være. Derefter lakerer jeg den malede del af stenen, så den bliver bedst muligt bevaret, og til sidst kalder jeg kraftdyret ind i stenen og så healer jeg den, så den er helt ren.

Hvordan du bruger healerstenen:

Når du bruger den, så bed stenen og det kraftdyr, der er påmalet stenen om at hjælpe dig. Fortæl dem, hvad du ønsker hjælp til så tydeligt som muligt. Bed f.eks. stenen og kraftdyret, om at hjælpe dig med at optage den energi, der ikke tjener dig til dit bedste mere, eller om at hjælpe dig med at heale og få balance.

Tak dem for den hjælp, de vil give dig.

Healerstenen kan bruges til at ligge på dine chakraer, eller på steder på kroppen, der har brug for healing. Lig stenen med billedsiden opad, så stenens egen struktur vender ind mod kroppen. 

Når du føler, du er færdig, så lig stenen på dit alter, så den kan lade op igen. Hvis du ikke har et alter så lig den i et vindue, hvor den kan ligge i sol- og månelys. Tak stenen og kraftdyret igen for at hjælpe dig. 

Du kan også bruge stenen, hvis du selv er healer og healer andre, og har brug for en ekstra hjælpende hånd.

Healerstenene er beregnede til dig, som bruger, eller er interesseret i at bruge, shamanistiske værktøjer til f.eks. healing, cirkler, ceremonier etc. 

Når du modtager din healersten har jeg vedlagt lidt stikord, som jeg har fået ind, mens jeg har arbejdet med stenen, men der kan dukke flere ting op i sammenhængen med lige netop dig. Så når du modtager din sten, så lær den at kende, prøv at forbinde dig med den, bed den fortælle dig, hvad den har af gaver til dig, hvad den er er god til, hvordan du kan takke den etc. Har du svært ved det, så prøv at ligge den under puden og bed din sten fortælle dig om den i dine drømme. 

Ikke til pynt:

Det er mit ønske, at de ikke skal bruges som kunstværker og blot stå på en hylde et sted. De er lavede i samarbejde med mine åndelige hjælpere og er besjælede væsner, der skal respekteres. De er til praktisk brug ikke legetøj eller pynt. Tak fordi at du respekterer det. <3

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Healersten: Ilder (og Panda)”