Info på dansk

Lisbeth Thygesen, kunst, kunstner, kunstnerudtalelse

Kunstnerudtalelse:

Jeg nærer en stor kærlighed til naturen, til alle dens planter og dyr, til sten, jord, luft, skyer, vand, sol. Jeg elsker det hele, og jeg tror på, at det hele er besjælet.

Paradoksalt nok bor jeg midt i byen på Frederiksberg, og en del af min kunstneriske praksis kan vel tillægges min konstante længsel efter at være ude af byen, ude hvor jeg så nemt kan mærke planeten ånde, naturens kraft, og træernes hvisken. Naturen er selvfølgelig også er til stede i byen, man skal bare lytte bedre efter, se mere opmærksomt og mærke mere bevidst, men den har ikke den kraft, den har, når man kommer ud af byen.

Jeg er shamanistisk healer, jeg bruger shamanisme i min hverdag, jeg oplever verden gennem “shamanistiske briller”. Derfor er min kunst selvfølgelig meget influeret af dette. Jeg spørger åndeverdenen til råds og beder dem guide mig igennem mine værker. Jeg beder om hjælp til, at mine værker må bringe healing og ro og gøre godt, for Jer der ser dem, eller Jer der kommer til at eje dem. Jeg beder om hjælp til at skabe billeder, der må åbne Jeres hjerter og sind. Åbne dem for kærlighed til livet, til naturen og til Jer selv. Kan jeg så et lille kim af dette i Jer er det, det hele værd.

Kunst skal bevæge os, ramme os eller få os til at tænke over tilværelsen. Det synes jeg i hvert fald. Meget kunst, oplever jeg, rammer os i alt det, der gør ondt. I lidelsen og mørket. Det er selvfølgelig vigtige aspekter af livet, og en del af vores healing, at vi kan spejle os i det, i f.eks. kunsten, men vi har også brug for kunst, der løfter os, bevæger os og inspirerer os til at gøre og være bedre. Det har længe ikke været særligt “in” indenfor kunstverdenen, at ønske at “åbne hjerter”, og skabe hvad der essentielt må anses som spirituel kunst, men heldigvis er der mere og mere åbnet op for kunst, der taler til hjerte og sjæl. Kunst som åbner sprækker ind til spirituelle dimensioner. F.eks. anerkendelsen af Leonora Carrington og Hilma af Klint, samt danske samtidskunstnere som Sif Itona Westerberg, Kinga Bartis og Birgitte Støvring for at nævne nogle få.

Så selvom nogen mennesker stadig er lidt forskrækkede over spiritualitet, har jeg altid fulgt min egen sti. Jeg må lytte til min intuition og gå den vej, der føles rigtig for mig, og udtrykke det der afspejler min, og mange andres, måde at opleve verden på. Det er det, der fylder mig med passion og livsglæde, og jeg tror på, at det er vigtigt for os alle sammen at turde gøre netop det.

Kunstner biografi:

Lisbeth Thygesen blev født i Glostrup og voksede op i Greve i 1973. Hun bor og arbejder på Frederiksberg.

Som barn tilbragte hun de fleste dage i naturen i både Danmark og Sverige. Den skandinaviske natur har haft stor indflydelse på hende og hendes verdensbillede. Hun har altid været fascineret af naturens dyr og planter. Både som barn og som voksen har hun oplevet naturen som besjælet og hendes kunst er et udtryk for en dyb længsel efter at både forbinde sig til og med naturens åndfuldhed, men også efter at åbne denne verden op for andre.

Hun er som menneske dybt optaget af naturens kraft og hendes shamanistiske tilgang til denne påvirker i høj grad hendes kunstneriske udtryk. Inspirationen til hendes værker kommer igennem meditation, trommerejser, clairvoyance, intuition og ikke mindst ture i naturen med bevidst brug af intention og shamanistiske metoder til at forbinde sig med naturånderne.  

Hun ønsker med sin kunst at gøre folk bevidste om naturens skønhed og healende kraft, i håbet om at det også vil bidrage til, at vi passer bedre på både hinanden og vores planet.

Hun har studeret kunsthistorie på Københavns Universitet og har også en bachelorgrad i pædagogik, hvor hendes hovedfokus var æstetiske læreprocesser. Disse studier præsenterer en teoretisk baggrund i hendes kunstnerpraksis, men teknisk set er hun autodidakt kunstner. De fleste af hendes værker er akryl på lærred, hvor hun bruger en lasserings-teknik til at skabe levende farver og dybde, men hun arbejder også med akvarel og tegninger samt skulptur og keramik.

Lisbeth har udstillet i flere gallerier, både solo og gruppeudstillinger, samt kunstforeninger og kunstmesser i Danmark, Sverige, Tyskland og Spanien.

Hendes soloudstillingsdebut var i 2015 i Galleri kbh kunst i København.

Hendes debut, på en af de 5 store nationalt anerkendte censurerede udstillinger i Danmark, var på  “Kunstnernes Påskeudstilling” i 2018 (KP18). 3 af hendes værker blev antaget ud af i alt 29 antagne værker.

I 2018 modtog hun også “Publikumsprisen” på Hillerød Censurerede Forårsudstilling

Tom Jørgensen (Redaktør på Kunstavisen og kunstanmelder på Jyllandsposten) skriver: 

“Lisbeth Thygesen

Drømme og fabler. Det er de to nøgleord, når man skal beskrive Lisbeth Thygesens billedverden.

Drømmene er hendes egne. Det, vi ser på billederne og de fortællinger, vi kan udlede af dem, har rod i hendes drømme. Drømme, som først fremstår i deres helhed, når det enkelte billede er malet. Der er altså tale om en helt igennem ubevidst proces.

Fabler er fortællinger med dyr i hovedrollerne. Dyr, som har menneskelige egenskaber og udtrykker menneskelige følelser, begreber og livsfilosofier. De to mest kendte fabelfortællere er Æsop og la Fontaine, men Lisbeth Thygesens fabler er dybt personlige og kommer direkte til hende gennem hendes drømme.

Ser man på malerierne, opdager man to ting. For det første har mange af dyrene og væsenerne øjne placeret rundt omkring på kroppen. Her kommer man umiddelbart i tanke om Det Tredje Øje, som er erkendelsens øje i buddhistisk livsfilosofi, hvorfra man både kan se tilbage til fortiden og ind i fremtiden, men vigtigst af alt: gennemskue og erkende livet som lidelse. En nødvendighed for gennem meditation og praksis at få åbnet øjet op. Det Tredje Øje har altså med visdom og erkendelse at gøre.

Den anden ting, vi umiddelbart lægger mærke til er Lisbeth Thygesens landskaber. Dette er den nordiske natur med dybe, mørke skove og med farver præget af at være underlagt årstidens gang.

I dette landskab og dette sceneri ser vi bjørne, ræve, grævlinge og ravne, men også deciderede fantasidyr. Lisbeth Thygesen tager udgangspunkt i det enkelte dyrs karakteristika: den urstærke og ekstremt beskyttende bjørnemor, den smidige og adrætte ræv, den kloge ravn og den sky grævling levende under jorden om dagen og kun kommende frem om natten.

Lisbeth Thygesen maler bjørnen som et symbol på styrke, mod og urokkelighed. Hun kan finde på at plante et spirende lille egetræ dér, hvor hjertet skulle være for at vise, at selv den mest ydmyge og oversete ting kan vokse sig stor, stærk og mægtig. Ikke det eneste eksempel på plante- og blomstersymbolik hos Lisbeth Thygesen. F.eks. kan hun placere nogle smukke lilla gederams i hånden på en grævlingeånd. Gederams, som i blomstersymbolik udtrykker mod, humanitet og beskyttelse svarende godt til grævlingens både bogstavelige og symbolske jordbundethed.

I det hele taget kredser mange af Lisbeth Thygesens malerier om nødvendigheden i både at kunne hvile dybt i sig selv og turde tage springet fremad, opad og indad mod visdom. Om nødvendigheden i at nå frem til en selvindsigt, for først da kan man komme i harmoni med sine omgivelser, med naturen, verden og altet.

Har Lisbeth Thygesens dygtigt udførte malerier rod i personlige erfaringer og personlige drømme, er deres budskab med andre ord universelt og eksistentielt.”

Tom Jørgensen

%d bloggers like this: